top of page
plakat tilløkke otto.PNG

Medvirkende:

Jesper Lohmann (vokal) - Mathias Grove Madsen (piano/kapelmester) - Andreas Hat Holt (kontra bas))

EN HYLDEST TIL EN BAGGÅRDSPUMA

 

Og hvis ikke det swinger, ja så kan det sgu være lige meget!” Det garanterer vi, det kommer det til, når vi nu hylder manden bag dette klare udsagn, nemlig maskinarbejderen fra Stenbroen, Københavnsmester i boksning OG Danmarks første rock´n roll- og popidol – Otto Herman Max Brandenburg.

 

I en lang karriere, der bød på op- og nedture, mestrede han alle genrer. Musikalsk spændte han vidt; fra pop og rock til jazz og visesang. Som skuespiller, i alle de roller han gav liv på film, tv, teater og i revy, efterlod han hver gang en autenticitet og et umiskendeligt præg af ”Otto.”

 

Men hvem var han egentlig, ham baggårdspumaen? Hvilke kræfter var det, der rumsterede i ham så han med den største lethed kunne gå fra barsk baggårdskat til engleblid storcharmør på ingen tid? Vi dykker ned i musikken, sangene, går på jagt i rollerne han gav liv, og tegner et portræt af en af Danmarks største entertainere.

 

I forestillingen ”TILLØKKE OTTO” er vi til koncert med Otto og her kan alt ske! Scenen er sat og hans hårdtprøvede lille orkester står klar på scenen – publikum er klar i salen.

 

Men hvor er Otto? Har han endnu en gang taget fejl af både tid og sted? Orkesteret går tøvende i gang…

Og så… der står han pludselig med sit drengede smil:

”Godaften – godt at se jer!”

 

Hvordan han ubemærket har listet sig ind på scenen og med største selvfølgelighed går i gang med ”Buona Sera,” er noget kun en mand med Ottos charme, frækhed og sans for timing kan mestre. Fra nu af er der ingen vej tilbage.

 

Den alsidige og mangefacetterede skuespiller og sanger Jesper Lohmann tegner dette musikalske portræt og træder i Pumaens fodspor ind i den Brandenburgske verden og underverden. En musikalsk og rejse gennem 50 år og vel nok mere end 9 liv i showbizz.

 

Velkommen til en swingende aften i selskab med baggårdspumaen over dem alle – Otto Brandenburg!

Noget for dig?

Tilløkke Otto

bottom of page